|
ARGO's nyhedsbrev tager denne gang afsæt i chefkonsulent Jonas Sprogøes ph.d. afhandling "Induction? Because First Impressions Last!", som han forsvarede på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i slutningen af april. I afhandlingen stiller Jonas skarpt på nogle af de dilemmaer og potentialer for læring, der er på spil, når virksomheder indsluser nye medarbejdere. Vi håber, at du finder nyhedsbrevet relevant og interessant - og at det får dig til at tænke på om din organisation udnytter det kæmpe potentiale, som nye medarbejdere bringer med sig! God læselyst og god sommer!
- Tema:
Indslusning af nye medarbejdere som læringspotentiale
- Aktuelle nyheder:
ARGO afholder seminar om videndeling
Uddannelse af videnpiloter
Evaluering i en transnational sammenhæng
Fælles fodslag, faglig udvikling og forankret ledernetværk
Konferencer mv.
- Næste tema:
Studieunits
Neden for kan du læse artiklen "Indslusning af nye medarbejdere - et potentiale for organisatorisk læring", som baserer sig på Jonas Sprogøe's ph.d. afhandling, der blev forsvaret ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole sidst i april. Afhandlingen udspringer af hans deltagelse i et internationalt forskningsprojekt under Advanced Insititute of Management i Storbritannien, og sammenligner indslusningspraksis i en bank og i et konsulentfirma. Artikelen suppleres med artiklen "Den generative dans på en hospitalsafdeling", som er ARGO's chefkonsulenter Kim Pedersen og Kim Kabats beskrivelse af indslusningen af sygeplejersker på Bispebjerg Hospital. Endelig tilbyder "ARGO kort: Indslusning" på et sammendrag af nogle vigtige pointer i arbejdet med indslusning af nye medarbejdere. Artiklerne kan læses i sammenhæng eller hver for sig.
Indslusning af nye medarbejdere - et potentiale for organisatorisk læring
Den generative dans på en hospitalsafdeling
ARGO kort: Indslusning
ARGO afholder seminar om videndeling
I forbindelse med SCKK-projektet "Pædagogisk Udvikling i Praksisfeltet" afholder ARGO et seminar om videndeling for ledelsesrepræsentanter og fagansvarlige fra Beredskabsstyrelsens skoler og centre. Det er målet med med seminaret at præcisere og igangsætte udviklingstiltag i forhold til arbejde systematisk med erfaringsudveksling og videndeling i en decentral organisation som Beredsskabet. Kontakt chefkonsulenterne Lene Hald og Jonas Sprogøe for mere information om projektet eller seminaret.
Uddannelse af videnpiloter I de følgende måneder uddannes en stribe videnpiloter fra Beredskabsstyrelsens centre og skoler. Uddannelsen klæder udvalgte ressourcepersoner på til at sætte videndeling igang og til at vedligeholde netværk og vidensgrupper - både på egen arbejdsplads og på tværs af Beredskabsstyrelsens mange arbejdspladser, skoler og videnscentre. I uddannelsen vil der bl.a. blive udviklet og afprøvet forskellige videndelingsmetoder, som retter sig mod området specifikt, men som også kan give inspiration til andre sektorer. Vil du vide mere om videnpilotuddannelsen og videndelingsmetoder, så kontakt Jonas Sprogøe eller Lene Hald
Evaluering i en transnational sammenhæng
Bodil Husted, chefkonsulent i ARGO arrangerer i juni en evalueringssession ved et symposium på Cypern for en stor transnational projektgruppe med deltagere fra 10 EU lande. ARGO er ekstern evaluator i Grundtvig projektet ”Parenting in a Multicultural European City”, ledet af University of Swansea, Wales. Projektet er et empowerment projekt, rettet mod kompetenceudvikling for grupper af forældre, der alle har det til fælles, at de skal fungere som forældre i multikulturelle samfund, hvortil de er kommet som flygtninge eller indvandrere. Temaet for evalueringssessionen er: “Adapting policy to meet the multicultural common or shared needs of parents”, og sætter dermed fokus på kvalificeringen af forældre-myndighedssamarbejdet om børns opvækst og vilkår i multikulturelle, europæiske storbyer. Kontakt Bodil Husted hvis du vil vide mere om projektet.
Fælles fodslag, faglig udvikling og forankret ledernetværk
I Mariagerfjord Kommune er det lykkedes for daginstitutionslederne at udnytte sammenlægningen af fem kommuner til at blive én stærk og harmoniseret enhed. Det er sket gennem det fælles projekt ’Værdibaseret ledelse’ funderet på høj grad af medarbejderinddragelse og implementeret i tæt samarbejde med dagtilbuddets brugere. En stærk succesfaktor har været ledernetværkene. Læs chefkonsulent Kirstine Ipsens artikel om projektet og ARGO's anbefalinger til organisatorisk forankring her.
Konference: Udviklingen af dialogiske arenaer Metoder, teori og organisering til "Dialog mellem kollegaer og mellem ledelse og medarbejdere" vil være temaerne for konferencen.For de interesserede vil der ved konferencens afslutning blive inviteret til deltagelse i fortsatte netværk omkring emnet. Læs mere om konferencen her.
Sommerakademi 2009: Sommerakademiet er et mødested for professionelle, der arbejder med ledelse og organisation; som ledere eller som konsulenter. Sommerakademiets tema: at navigere mellem ledelse og styring, om skabelse af mening i organisationer. Se mere her.
Sommerskole på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: DPU Sommerskole udbyder 12 forskellige kurser, der dækker et bredt spektrum af pædagogiske fagområder. Kurserne giver deltagerne mulighed for at fordybe sig i forskellige aktuelle emner en uge i august. Kurserne byder på faglige og teoretiske udfordringer, ligesom den nyeste forskning indenfor de forskellige områder kommer i spil. Læs mere på DPU's hjemmeside her.
Næste nummer af ARGO's nyhedsbrev kommer til at omhandle rekruttering og fastholdelse af personale inden for plejesektoren. Temaet bygger på etableringen af studieunits som organiseringsform; et projekt som chefkonsulent Kim Pedersen har samarbejdet med Københavns Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning om.
|