Konsulentfirmaet ARGO

[Nyhedsbrev, juni 2010]

Vi har fået indrapporteret en fejl ved et af vore links. Derfor sender vi nyhedsbrevet ud igen. Vi undskylder ulejligheden! Venlig hilsen ARGO

Tema: Uddannelsesplanlægning

I en verden hvor omskifteligheden og forandringshastigheden er større end nogen sinde før, spiller uddannelse og læring en vigtig rolle. Men hvordan planlægges uddannelse og læring, når verden forandres konstant og viden hele tiden forældes? Chefkonsulent Lene Hald har udarbejdet modellen Læringscirklen, som kan bruges som afsæt for tilrettelæggelse og løbende justeringer af læreprocesforløb. Læringscirklen, og den samfundsmæssige begrundelse for dens anvendelighed, beskrives i den ene af de to artikler i dette nyhedsbrevs tema. Den anden artikel i temaet handler om de dobbeltheder, man som konsulent og underviser konstant må navigere i forhold til, når man planlægger, gennemfører og evaluerer læreprocesser. Artiklen tager afsæt i et projekt, som ARGO har gennemført i samarbejde med Finansforbundet.

Vi vil samtidigt gerne benytte lejligheden til at ønske alle en god og varm sommer!

[Indhold]

  • Tema:
    Uddannelsesplanlægning
  • Aktuelt i ARGO:
    Sommerakademi - om at vove sig selv
    Evaluering af stort kompetenceudviklingsprojekt
    Udvikling af faglæreruddannelser i AMU
    ARGO analyserer for EPOS
    Ledelse i velfærdsuddannelserne
  • Konferencer mv.:
  • Næste tema:
    Evaluering

[Tema: Uddannelsesplanlægning]

I dette nyhedsbrev beskriver chefkonsulenterne Lene Hald og Jonas Sprogøe, hvordan du kan arbejde med uddannelsesplanlægning i en verden, der er præget af omskiftelighed og konstant forandring. Temaet indeholder to artikler og ARGO Kort, som er en opsummering af en række væsentlige erfaringer fra ARGOs arbejde med uddannelsesplanlægning. Vi håber, at du får inspiration til og nye vinkler på arbejdet med uddannelsesplanlægning. God fornøjelse.

Uddannelsesplanlægning i et hyperkomplekst perspektiv
Denne artikel omhandler en presserende og til stadighed mere interessant udfordring: hvordan tilrettelægges uddannelse i et vidensamfund, der er præget af kompleksitet og uforudsigelighed, og hvor informationsmængden er så intens og hastigheden hvormed viden skabes (og forældes) er så ekstrem? Chefkonsulent Lene Hald giver sit bud på, hvordan vi som undervisere, uddannelseskonsulenter og andre, der har med uddannelse og læring at gøre, kan følge med i denne strøm af viden og kan være på forkant uden at miste dynamikken og fleksibiliteten i læreprocessen
. Læs artiklen her.

Dynamisk planlægning af læring
Denne artikel beskriver processen bag udviklingen af Finansforbundets pædagogiske grundsyn. Artiklen præsenterer to dimensioner i den dynamiske planlægning af læring – et procesperspektiv, hvor vi beskriver hvordan Læringscirklen er tænkt med ind i vores egen planlægning af forløbet, samt et resultatperspektiv hvordan Læringscirklen efterfølgende kan ”læses” ud af resultaterne af forløbet. Læs artiklen her.

ARGO Kort - Uddannelsesplanlægning
Bliv opdateret på en række væsentlige pointer i forhold til at arbejde med uddannelsesplanlægning ud fra Læringscirklen. Læs ARGO Kort her.

[Aktuelt i ARGO]

Sommerakademi for konsulenter - om at vove sig selv
ARGO er blevet repræsenteret i planlægningsgruppen omkring det årlige Sommerakademi for konsulenter. Sommerakademiet blev etableret i 2004, og er et ”fristed for udvikling af vores og vore konsulentkollegers kompetencer”. Årets Sommerakademi er et 2-dages læringsrum til at udforske spændingsfeltet mellem person og rolle i konsulentarbejdet. Overskriften på Sommerakademi 2010 er: At vove sig selv – bliv udfordret i din forvaltning af konsulentrollen, og Sommerakademiet byder på oplæg af blandt andre instruktøren Katrine Wiedemann, spændende workshops og en masse networking. Du kan få meget mere at vide på www.sommerakademi.dk, eller ved at kontakte chefkonsulent Kim Kabat. Du kan også hente invitationen her.

Evaluering af stort kompetenceudviklingsforløb
Næstved Kommune efteruddanner flere end 1000 medarbejdere inden for ældrepleje, handicap- og psykiatriområdet. Uddannelsesforløbene afholdes af SOSU-Næstved og løber over de næste mange år. ARGO står for den løbende evaluering, der skal sikre at projektet får den forventede organisatoriske forankring og effekt. Kontakt chefkonsulent Jonas Sprogøe, hvis du vil vide mere om projektet.

Udvikling af faglæreruddannelser i AMU
ARGO udvikler i samarbejde med AMU-SYDs Afdeling for plastuddannelser to modeller for kompetenceudvikling af faglærere, som gennemfører AMU-uddannelser i regi af Åbent Læringscenter. Med uddannelserne skal der særligt fokuseres på en kvalitetssikring af de pædagogiske processer i læringsformerne, hvor det ikke mindst gælder lærernes understøttelse af deltagernes individuelle læringsforløb. Til yderligere understøttelse af disse og deltagernes selvstændige arbejdsformer sker der sideløbende med udviklingen af uddannelsesmodellerne, også udvikling af et omfattende fagligt og pædagogisk undervisningsmateriale, tilpasset deltagernes læring i det åbne læringscenter. Forløbet er rekvireret af Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, og ARGO bidrager til udviklingen af uddannelsesmodellerne samt med sparring til undervisningsmaterialerne. Hvis du vil vide mere, så kontakt chefkonsulent Bodil Husted.

ARGO analyserer for EPOS
ARGO har indgået aftale med Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og for Social- og Sundhedsområdet (EPOS) om gennemførelse af en analyseopgave. I analysen kortlægges de nye kompetencekrav som accelererede patientforløb, kommunernes fokus på forebyggelse og sundhedsfremme samt indførelsen af nye velfærdsteknologier stiller til hhv. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Analysen består dels af en grundig screening af området og dels af en kæde af kvalitative mini-casestudies på udvalgte arbejdspladser. Kontakt chefkonsulent Lene Hald,  hvis du vil vide mere om analysen.

Ledelse i velfærdsuddannelserne
Center for Ledelse og Styring på Professionshøjskolen Metropol ønsker at udvikle de ledelsesfaglige elementer som indgår på lærer-, socialrådgiver-, ergoterapeut,- og katastrofe og riskmanageruddannelsen. ARGO gennemfører en række udviklingsinterviews og analyser, der skal bidrage med input til den fremtidige indtænkning af ledelseselementer som en del af professionsuddannelserne. Du kan kontakte chefkonsulent Jonas Sprogøe for mere information. 

[Konferencer mv.]

Ph.d.-forsvar på DPU
Niels Sandholm Larsens afhandling "Sygepleje mellem pakker og personer - en mikrosociologisk undersøgelse af relationer mellem vidensformer, som bringes i spil i sygeplejerskers arbejde med rehabilitering og behandling" angår vidensbasering af sygepleje i et mikrosociologisk perspektiv. Interessen er at undersøge professionalisering af sygepleje med afsæt i, hvordan sygeplejersker legitimerer arbejde og gør krav gældende. Læs mere her.

Realkompetence - viden og praksis
Deltag i det første længerevarende kompetenceudviklingsforløb om arbejdet med afklaring, vurdering og anerkendelse af realkompetencer. Forløbet gennemføres i et samarbejde mellem NVR, Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering og SCKK, Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling. Formålet med kurset er at kvalificere og professionalisere arbejdet med anerkendelse af realkompetencer i alle dets faser, at kvalificere arbejdet i og på tværs af uddannelser og sektorer, samt at udvikle deltagernes færdigheder og kompetencer. Du kan hente brochuren her.

Sommerakademi for konsulenter
Sommerakademiet er et inspirerende pusterum, hvor du kan tanke op i et undersøgende og legende læringsrum sammen med andre dygtige interne og eksterne konsulenter og interesserede ledere. Råstoffet er situationer og oplevelser fra egen konsulentpraksis, og redskaberne er seks temaer, som sætter spotlight på spændingsfeltet mellem person og rolle i konsulentarbejdet. Oplev blandt andet instruktøren Katrine Wiedemann fortælle om sine personlige oplevelser med at vove sig selv, og om hvordan hun arbejder med spændingsfeltet mellem person og rolle. Se mere på www.sommerakademi.dk, eller hent brochuren her.

[Glæd dig til næste tema]

Evaluering er andet og mere end den ritualiserede og bagudrettede opgørelse og afrapportering af resultater og effekt af en given indsats. Faktisk rummer evalueringsaktiviteter i en udviklingsproces særdeles gode muligheder for at kvalificere og at øge udbyttet af de ønskede mål og processer. Med kvalitative procesevalueringer sikrer aktørernes bagud- og fremadrettede refleksioner over proces og resultater, at udviklingsarbejdet hele tiden holdes på sporet i forhold til den praksis, som indsatsen skal forbedre og udvikle. Direktør i ARGO, Jan F. Hansen og chefkonsulent Bodil Lomholt Husted giver deres bud på, hvordan evalueringsprocesser kan tilrettelægges og gennemføres med stor effekt for den ønskede udvikling af praksis.

ARGO
Klosterbanken 44
DK - 4200 Slagelse
E-mail:argo@argo.dk
Internet:www.argo.dk
Telefon: +45 26 89 85 90

Du kan tilmelde eller afmelde dig nyhedsbrevet fra Konsulentfirmaet ARGO på vores hjemmeside:Tilmeld/afmeld ARGO Nyhedsbrev
Personoplysninger: Emailadresser, navne og andre personlige oplysninger benyttes kun i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrevet. Hvis du oplever fejl i visningen af nyhedsbrevet så kan det læses online her: ARGO nyhedsbrev. Tema: Uddannelsesplanlægning, nr. 12, juni 2010.