Konsulentfirmaet ARGO
Om ARGO
Forretningsområder
Uddannelse og kurser
DOL - diplomuddannelse
Kompetenceudvikling
Videndeling
Evaluering
Referencer
Publikationer
Medarbejdere
Links
Nyhedsbrev
English

ARGO
Klosterbanken 44
DK - 4200 Slagelse
E-mail: argo@argo.dk

DOL - Praksisnær lederuddannelse

[ARGO udbyder standardmodulet Organisation og Styring (5 ECTS points)]

Som én af blot 23 landsdækkende virksomheder og uddannelsesudbydere er ARGO blevet certificeret til at udbyde uddannelse på diplomniveau under Den Offentlige Lederuddannelse (DOL). Fælles for udbyderne er det, at de skal have certificeret modulerne, så du kan være sikker på at niveauet på modulerne er tilstrækkeligt højt. Den enkelte leder vil kunne opnå merit i forhold til en diplomuddannelse i ledelse på en professionshøjskole.

Målgruppe

DOLs målgruppe er offentlige institutionsledere eller afdelingsledere, der har ledelse som primær jobfunktion.

Formål

Modulets indhold er valgt ud fra følgende overordnede målsætninger. 1) at gøre den studerende bevidst om det organisatoriske betingelsesfelt, som er styrende for egen praksis, og som er med til at fremme eller hæmme det ledelsesmæssige råderum. 2) at gøre den studerende i stand til at indsamle og analysere data om aktuelle problemstillinger fra praksis, og 3) at gøre den studerende i stand til at omsætte denne viden til praksis, evt. i form af ændrede organiserings-, ledelses- og/eller styringsformer. Endelig er det målet 4) at gøre den studerende udvikler kompetence til at reflektere over egen og andres organisatoriske praksis gennem løbende diskussion på holdet, dialog med andre ligesindede og individuelt arbejde i og udenfor undervisningen.

Indhold

Vi følger naturligvis de af undervisningsministeriet udstukne retningslinjer for modulet, så fokus lægges på hvordan ledelse og styring af offentlige organisationer kan iagttages og forstås, samt på at udvikle dine handlekompetencer til at forstå og håndtere komplekse praktiske problemstillinger i dine organisatoriske hverdag som leder. Vi lægger vægt på at udvikle et solidt metodisk grundlag til at analysere organisatoriske problemstillinger, så du fremadrettet kan tage livtag med de organisatoriske udfordringer, du oplever i hverdagen.

Form og metoder

Undervisningen tilrettelægges så vi skaber et aktivt, videndelende læringsrum. Vi anvender korte teoretiske oplæg, diskussioner i plenum, selvstudium, øvelser omkring eksempelvis interview og analyse, gruppearbejde og ”summe-møder” i mindre grupper. Herudover arbejder vi med såkaldte ”learning points”, hvor vi skaber refleksive ”rum”, hvor du får tid til at fokusere på væsentlige pointer fra undervisningen.

Undervisere

Undervisningen varetages af Jonas Sprogøe, cand.mag. og ph.d. og Kirstine Ipsen, cand.mag. Begge er chefkonsulenter i ARGO, og har stor erfaring med organisatoriske problemstillinger. Kirstine er ydermere beskikket censor ved Diplom i Ledelse og Jonas er tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet som underviser og censor ved Master i Voksenuddannelse.

Afholdelsessted

Modulet afholdes centralt på Sjælland, men kan også afholdes i jeres lokaler eller på en kursusejendom alt efter jeres ønsker/behov.

Varighed

Forløbet incl. vejledning og eksamen strækker sig over 12 uger.og fordeler sig på 4 undervisningsgange á 6 timer (fra 9.30-15.30) på en fast hverdag hver anden uge, samt løbende vejledning og afslutningsvis eksamination.

Adgangskrav

Adgangskravet til modulet er en gennemført uddannelse på minimum erhvervsakademiuddannelsesniveau (kort videregående uddannelse) eller bevis for tilsvarende realkompetencer udstedt af en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. Hertil kommer to års relevant erhvervserfaring.

Ansøgningsfrister

Du får besked om optagelse senest 14 dage efter vi har modtaget din ansøgning. Endelig afgørelse omkring oprettelse af modulet meddeles ansøgeren senest den 15/4 2010. ARGO forbeholder sig ret til at kontakte dig mhp. uddybende information og yderligere dokumentation.
Ansøgningsskemaet sendes til Jonas Sprogøe, Sørupvej 15, 4684 Holmegaard, eller jonas_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.argo.dk, senest den 6/4 2010.

Pris

Prisen for modulet er kr. 10.300,- eksl. moms, men incl. forplejning. Hertil må du påregne udgifter til bøger.

Yderligere information

Kontakt:
Jan F. Hansen, tlf. 26 89 85 90, jan_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.argo.dk
Jonas Sprogøe, tlf. 26 16 82 95, jonas_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.argo.dk

- og hør nærmere.

Du kan hente ansøgningsskema her, og du kan læse mere om den offentlige lederuddannelse her.